Politisk kommentatorradio lige i fjæset. De to værter Anna Thygesen og Sanne Fahnøe dykker ned i ugens politiske historier og giver deres helt eget bud på, hvad der er op og ned. Det politiske landskab er nyt og mudret. Hvem har førertrøjen på? Kan de tre regeringspartier overhovedet blive enige, og hvor svært kan det være, når man har flertallet på forhånd? Hvad sker der i blå blok, hvis der overhovedet findes sådan en? Og kan de røde enes om noget som helst, nu da de skal stå på egne ben. Skarpe analyser, magtkritik og kække kommentarer. Underholdt og oplyst på samme tid.
Mette F.s påstand smuldrer, og få dig en robotstøvsuger!
May 26, 2023
Show notes
I dag afblæser vi hele regeringens fortælling om, hvor stor en krise vi er i. Cepos piller den simpelthen fra hinanden, for økonomien er bomstærk, så der er både råd til bedre forsvar, sundhed og skattelettelser. Og så har Løkke tænkt tanker om fremtidens ældrepleje - vi skal simpelthen ud at købe en robotstøvsuger, når vi bliver gamle! Værter: Anna Thygesen og Sanne Fahnøe Gæst: Martin Aagerup, Cepos Producer: Marcus Alvarado Eklund
Grethe Fenger Møllers fornemmelse for politik
May 19, 2023
Show notes
I denne uges Mette & De Blå Mænd har vi besøg af tidligere arbejdsminister og medlem af Folketinget for de Konservative, Grethe Fenger Møller. Grethe var i mange år formand for Dansk Kvindesamfund og en af frontkæmperne for indførelsen af den frie abort. Hvordan hang det egentlig sammen med at være konservativ? Og hvad siger Grethe til debatten om den frie abort i dag? Vi taler også om regeringens projekt – eller rettere mangel på politiske projekter. Ellemanns comeback til både forsvarsministerposten, formandskabet for Venstre og jobbet som vicestatsminister efter sommerferien - de to V-vikarer Lohse og Lund Poulsen har ellers klaret sig forbavsende godt. Og hvad med Mette Frederiksen? Er hun på vej væk fra dansk politik? S mister stemmer, men statsministeren ser ud til at tage det helt roligt.Vi slutter af med en snak om lastbil-blokaden og endelig er der personalenyt om den tidligere S-rådgiver Martin Rossen. Vært: Anna Thygesen & Producer: Marcus Eklund
Socialdemokratiske konspirationsteorier med Berlingske og PioPio
May 12, 2023
Show notes
Vi får besøg af Berlingskes graverchef Lars Nørgaard, der er redaktør bag afsløringerne af Lizette Risgaard i FH. For er Berlingske bare Socialdemokratiets håndlanger? Få et indblik i, hvordan historien rent faktisk blev til. Vi tester flere teorier - også om Barbara Bertelsens eventuelle involvering i FE-sagen. Værter: Sanne Fahnøe og Niels Jespersen, Netavisen Pio Gæst: Lars Nørgaard, Berlingske Producer og tilrettelægger: Silas Moody
Mette Frederiksens største fiaskoer og en hemmelig kampagnevideo fra S
May 05, 2023
Show notes
Vi begraver endeligt Store Bededage og samler op på Mette Frederiksens største fiaskoer i den nye SVM-regeringen sammen med Claes Theilgaard fra Blåt Bælte. Claes var i øvrigt til 1. Maj, hvor han har fået sig noget af et chok. Der var kommunister. Og mange af dem. Vi giver Claes krisehjælp. Og så har vi fået en hemmelig aktindsigt på Socialdemokratiets nye kampagne. Vært: Sanne Fahnøe og Anna Thygesen Gæst: Claes Theilgaard, velfærdskorrespondent Blåt Bælte. Tilrettelægger og producer: Silas Moody
Mette Frederiksens nye lortesag, grissebasser og koloniherren Løkke
Apr 28, 2023
Show notes
Mette Frederiksens nye lortesag, grissebasser og koloniherren Løkke Knap er Store Bededag blevet afskaffet, før Mette Frederiksen står med en ny lortesag - ingen vil droppe den populære seniorpension ud over SVM-regeringen selv. Vi snakker også om dronningen af fagbevægelsens gramserier og Mette F som mulig NATO-chef. Værter: Anna Thygesen og Sanne Fahnøe Gæster: Tidligere politisk redaktør Andreas Karker og tidligere rådgiver for Lars Løkke Steffen Hjaltelin Producer og tilrettelægger: Silas Moody
Hummelgaards ulovlige parkeringer, ‘Spred benene’ og Boje alene på Borgen
Apr 21, 2023
Show notes
B.T.s journalist Peter Astrup er i studiet for at fortælle om, hvordan de har overvåget justitsministeren, og hvad der er foregået behind the scenes i historien om justitsministerens ulovlige parkeringer ved sine børns institution. Lars Boje er uønsket i alle partier, og en ung politiker fik sexbeskeder under folketingsvalg. Værter: Anna Thygesen og Sanne Fahnøe Gæst: Politisk journalist på B.T. Peter Astrup Tilrettelægger og producer: Silas Moody
Anonyme S-kilder, Trolex gør comeback og socialdemokratisk røvslikkeri
Apr 14, 2023
Show notes
Der er ikke grænser for, hvor fremragende Prins Joachim har gjort det i Paris, ifølge Benny Engelbrecht, men hvad har han egentlig gjort? Kilder i Socialdemokratiet udtaler sig anonymt om topstyring, og så skal vi runde Ellemanns magtvakuum, for pludselig er Troels Lund blevet den mest populære minister under V-formandens fravær. Værter: Anna Thygesen og Sanne Fahnøe Gæst: tidligere politisk redaktør på B.T: Andreas Karker Producer og tilrettelægger: Silas Moody
Sexskandaler i politik 1
Apr 07, 2023
Show notes
Gik Stauning til prostituerede, og havde Jens Otto Krag affærer, mens han var statsminister og gift med den feterede skuespiller Helle Virkner? Svaret er ja. I dette særafsnit går vi i detaljer med sexskandaler i politik, og vi graver både dybt i historiebøgerne og tager også to nyere sager om gangbang og samkvem med en 13-årig dreng under behandling. Lyt med, for der kommer flere afsnit i serien om sexskandaler i politik. Værter: Anna Thygesen og Sanne Fahnøe Gæst: Chefredaktør på Netavisen Pio og historiker Niels Jespersen Producer og tilrettelægger: Silas Moody
Barbara Bertelsens chokbølger, skandaleramt borgmester stopper og iskold luft mellem Støjberg og Løkke
Mar 31, 2023
Show notes
Advarslen til departementschef i Statsministeriet Babara Bertelsen er trukket tilbage, og forløbet vidner - ifølge gæst Anne-Sofie Allarp - om, at man kunne kuppe Danmark, og så ville danskerne blot synes det var lidt hyggeligt. Med andre ord, der er tryk på i studiet i dag. Vi får også besøg af Clara Edgar, der har dækket skandalesagen om Aalborgs - snart tidligere - borgmester Thomas Kastrup-Larsen tæt. Og så skal vi også runde den iskolde stemning mellem tidligere partikollegaer Inger Støjberg og Lars Løkke - den er helt gal. Og som Anna Thygesen så poetisk siger det: ´Get a room!´ Værter: Anna Thygesen og Sanne Fahnøe Gæster: Clara Edgar og Anne Sofie Allarp Tilrettelægger, producer og SoMe-ekspert: Silas Moody
DF’er skrider i protest: Det er SÅ lavt!
Mar 24, 2023
Show notes
Susanne Damsgaard har været i Dansk Folkeparti i 17 år, men hun synes simpelthen, protesterne over et meget omtalt dragshow på Frederiksberg er en falliterklæring og har meldt sig ud af partiet. Vi har hende i studiet. Og så fejrer vi regeringens 100 dage med en quiz - men har SVM-regeringen egentlig udrettet noget ud over en masse snak om krise? Vi runder også lige et besøg i Egypten og Vanopslaghs boligsag, der bare ikke vil dø. Værter: Anna Thygesen og Sanne Fahnøe Producer, tilrettelægger og quizmaster: Silas Moody